I denne bog foretager forfatteren en undersøgelse af de fire afsnit i kong Alfreds The Old English Orosius, hvori gammelt dansk område beskrives.Efter en forskningsoversigt imødegås de forestillinger, som flere tidligere forskere har dannet sig om, at kong Alfred – navnlig i Skandinavien – har anvendt en nordretning, som afviger fra den astronomiske. Ud fra tværfaglige synspunkter følger forfatteren den opfattelse, at forholdet mellem sprog og omverden ikke nødvendigvis er vilkårligt, og der stilles mere indtrængende spørgsmål til de forekommende lokaliteters geografiske beliggenhed end i den hidtidige historiske litteratur.
Ved gennemgangen af teksten følges det system, som først er opstillet af Laborde i 1925, og det vises, at beskrivelsen af østfrankernes og oldsaksernes naboer samt af de nordiske folk kunne være resultatet af rejser, som er foretaget af to af de medarbejdere ved værket, som vi kender navnene på fra de skriftlige kilder (Grimbald og Johannes).
Efter en gennemgang af de to afsnit, der sædvanligvis omtales som 'Ottars og Wulfstans rejsebeskrivelser', vises det, at disse tekster snarere er resultatet af kong Alfreds redaktion af værket.